Implementering af vedligeholdelsessystemer
At implementere et vedligeholdelsessystem behøver ikke være komplekst. Fokus er på at forstå vedligeholdelsesafdelingens behov og starte med de funktioner, der dækker de aktuelle krav – uden at gøre det mere omfattende end nødvendigt.
Selv store virksomheder kan lære af mindre virksomheder, der ofte er længere i deres vedligeholdsrejse trods færre ressourcer.
Denne guide viser en enkel tilgang til implementering med fokus på at minimere tids- og ressourceforbrug.
Sæt jer klare mål
Før du dykker ned i softwarens moduler og funktioner, er det vigtigt at overveje, hvordan jeres virksomhed bør fungere i fremtiden. Start med at definere de mål, du ønsker at opnå, og de områder, der skal forbedres.
Eksempler på mål kan være:
- et højere antal planlagte vedligeholdsopgaver
- mere struktur på reservedelslageret
- reduceret mundtlig informationsoverførsel.
Indled processen med en brainstorm, hvor du frit nedskriver alle idéer uden at tænke på de nuværende begrænsninger. Gennemgå derefter jeres idéer én efter én, og prioriter dem for det kommende møde.
Tegn desuden din virksomheds nuværende vedligeholdsprocesser op på et whiteboard – selv hvis de er ustrukturerede eller ufuldstændige. Tag et billede, og tegn derefter en ny version, der viser, hvordan du ønsker, at processerne skal se ud i fremtiden, når systemet er fuldt implementeret.
Vælg det rette system til jer
Beslut, hvad der passer bedst til jer og husk på at systemer kan variere meget.
Der findes store komplekse systemer som desværre kan forringe brugeroplevelsen, men der findes også mindre og eftersom I ved hvad jeres behov er, kan du allerede nu vurdere hvilke funktioner som er vigtige at systemet kan, og hvilke der er overflødige. Du bør ikke begrænse dig selv, ved at vælge et system som kan for lidt, men du vil hellere ikke overvælde brugerne, ved at vælge et stort komplekst system.
Tag brugeren som udgangspunkt, fordi det er brugerens engagement som på sigt skaber succes og fremgang i systemet og under hele implementeringsprocessen.
Et andet aspekt at overveje er hosting. Skal systemet installeres på jeres egne servere eller skal det ligge 100% i skyen?
Udvælg de rette personer
En succesfuld implementering kræver en engageret projektleder, der kan drive processen og samle de rette personer i en afgrænset tidsperiode.
Vores erfaring viser, at vedligeholdsafdelinger ofte forsinkes, når kun én person arbejder på projektet sideløbende med daglige opgaver. Dette forlænger processen unødvendigt og udskyder systemets fordele.
Tip: Afsæt tilstrækkelig og dedikeret tid til alle involverede for at sikre en hurtig og effektiv implementering.
Få input fra andre afdelinger
Få input fra relevante interessenter som produktion, elafdeling, lager, indkøb og bogholderi. Spørg, hvordan det nye system kan forbedre deres rutiner, og inddrag dem tidligt i processen.
Del også dine forventninger med systemleverandøren. Klarhed om jeres mål og prioriteringer hjælper dem med at give bedre forslag og støtte under projektet.
Tal med branchekollegaer, der har gennemført lignende projekter.
Lær af deres erfaringer.
- hvad fungerede godt?
- hvad ville de gøre anderledes?
- Hvis du mangler kontakter, kan leverandøren ofte hjælpe med at etablere forbindelser.
Tilpas vedligeholdelsessystemet til jeres virksomhed
For at sikre en effektiv implementering er det vigtigt, at systemet både er brugervenligt og tilpasset virksomhedens behov. Jo lettere systemet er at anvende, desto større bliver brugernes motivation til at tage det i brug.
- Gør systemet intuitivt ved at integrere genveje, fejlkoder og prekonfigurerede overskrifter.
- Start simpelt med få funktioner som arbejdstidsregistrering, og udvid gradvist med flere detaljer.
- Udnyt systemets standardindstillinger som brugergrupper og fejlkoder, og justér dem, hvis det er nødvendigt for at matche virksomhedens behov.
Denne gradvise tilgang gør overgangen mindre overvældende og hjælper brugerne med at blive fortrolige med systemet.
Juster systemet til jeres processer
Når nye vedligeholdsprocesser skal introduceres, eller gamle bevares, er det tid til at tilpasse både systemet og processerne til virksomhedens behov.
Selvom mange vedligeholdsafdelinger ligner hinanden, er der forskelle – f.eks. om teknikere selv planlægger deres dag eller har en planlægger. Leverandøren bør hjælpe med at finde løsninger, der fungerer for netop din virksomhed, uanset om det er en stor produktionsvirksomhed eller et mindre værksted.
Brug lejligheden til at gennemgå eksisterende processer og involver alle relevante parter. Deltagelse og ejerskab er afgørende for projektets succes.
Træning af jeres superbrugere
Når et vedligeholdelsessystem endelig skal i brug, bliver brugerne virksomhedens interne jury.
Deres bedømmelse kan afgøre systemets fremtid – en positiv modtagelse kan føre til store fordele for virksomheden, mens en negativ oplevelse kan gøre det svært at vinde opbakning igen.
Derfor anbefales en blød implementering, hvor systemet introduceres trinvis.
- Start med de mest basale funktioner og udvid gradvist, efterhånden som brugerne bliver mere fortrolige med systemet.
- Under brugeruddannelsen er det vigtigt at kommunikere denne tilgang: begynd med små, håndterbare skridt og åbn derefter for funktioner som fejlmeldinger, runderinger og lagerstyring.
- Når brugerne har fået erfaring med systemets grundlæggende funktioner, kan yderligere træning fokusere på mere komplekse emner som forebyggende vedligehold, arbejdsordrer og styring af reservedelsforbrug.
Ved at tage én ting ad gangen bliver implementeringen mindre overvældende, og det øger chancen for succes.
Tjekliste med spørgsmål før implementeringen af vedligeholdelsessystemet
Implementeringen af et vedligeholdelsessystem handler om løbende forbedringer. Selvom det kan virke som en stor opgave, er hemmeligheden at tage små skridt.
Som man siger: “Hvordan spiser man en elefant? Ét stykke ad gangen.”
Ved at følge en struktureret tilgang og tage målrettede skridt opnår I det momentum, der er nødvendigt for at opnå store resultater. Implementeringen er kun begyndelsen – den fortsatte udvikling sker gennem små, konstante fremskridt.
Her er en tjekliste med spørgsmål til implementeringen:
- Hvem er projektlederen?
- Har vi en projektgruppe?
- Hvilke afdelinger skal involveres?
- Hvordan skal de involverede kontaktes?
- Findes der tilgængeligt anlægsdata?
- Eksisterer der arbejdsordrer i forvejen?
- Har vi lister med reservedele?
- Hvem skal kunne lave fejlmeldinger?
- Hvem skal kunne modtage arbejdsordrer?
- Skal eksterne kunne modtage arbejdsordrer?
- Hvad er vores ønskede milepæle?
- Hvem er systemansvarlig?
- Hvem skal godkende projektet?
- Hvad er vores årlige budget til systemet?
- Hvad er vores implementerings budget?
- Hvem skal analysere rapporter?
- Hvilke systemer skal integreres?
- Hvordan følger vi op på anvendelse?
Start med en blød implementering
Når I har valgt et vedligeholdelsessystem, er det tid til at tilføje enheder, reservedele og planlagte vedligeholdsopgaver.
- Få rådgivning fra leverandøren for at sikre en enkel og effektiv implementering.
- Overvej, hvordan maskiner skal opdeles, og hvilke tekniske data og omkostninger der skal registreres.
- Start med de vigtigste maskiner, og tilføj de øvrige senere.
- Test systemet grundigt og få feedback fra brugerne. Justér baseret på deres input.
- Begynd med få opgaver og udvid gradvist, så brugerne ikke bliver overvældet.
Begynd simpelt, test løbende, og tilpas efter behov.
Du har nu et overblik over hvordan implementering af vedligeholdelsessystemer kan klares.
Vil du have en demo af vedligeholdelsessystemet Idus Online?
Udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig snarest.